søndag den 24. november 2013

Æbleskiver

Jeg har her til aften været hjemme og besøge en af mine bedste venner og hans kæreste. Der blev disket op med lækkert mad, og godt selvskab. Det er altid fantastisk at komme på besøg, især fordi de begge er kokke. Så maden smager ekstremt dejligt. Min gode vens kæreste, har forkælet mig eksta, da hun havde lavet glutenfri æbleskiver til dagens anledning. Det er skønt at blive forkælet lidt, og applaus til hende, for at hun tør springe sig ud i den glutenfrie verden. Den kan jo være svær at begive sig rundt i. 

Ingredienser: 
3 æg
½ tsk. natron
Skræl fra en økologisk appelsin
200 g grov rismel
80 g maizena
20 g sukker
½ tsk. Salt 
1 tsk. kardemomme 
½ liter mælk
50 g smeltet smør

Fremgangsmåde 

Æggene deles i blommer og hvider.
Hviderne piskes stive med natron.

Appelsinskallen rives fint og mel (rismel og maizena) blandes med sukker, salt og kardemomme. Mælken tilsættes og dejen røres fri for klumper. Derefter tilsættes æggeblommer og smeltet smør.
Tilsidst vendes de stift piskede æggehvider forsigtigt i dejen, og æbleskiverne bages med smør i æbleskivepanden. 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar