søndag den 24. november 2013

Æbleskiver

Jeg har her til aften været hjemme og besøge en af mine bedste venner og hans kæreste. Der blev disket op med lækkert mad, og godt selvskab. Det er altid fantastisk at komme på besøg, især fordi de begge er kokke. Så maden smager ekstremt dejligt. Min gode vens kæreste, har forkælet mig eksta, da hun havde lavet glutenfri æbleskiver til dagens anledning. Det er skønt at blive forkælet lidt, og applaus til hende, for at hun tør springe sig ud i den glutenfrie verden. Den kan jo være svær at begive sig rundt i. 

Ingredienser: 
3 æg
½ tsk. natron
Skræl fra en økologisk appelsin
200 g grov rismel
80 g maizena
20 g sukker
½ tsk. Salt 
1 tsk. kardemomme 
½ liter mælk
50 g smeltet smør

Fremgangsmåde 

Æggene deles i blommer og hvider.
Hviderne piskes stive med natron.

Appelsinskallen rives fint og mel (rismel og maizena) blandes med sukker, salt og kardemomme. Mælken tilsættes og dejen røres fri for klumper. Derefter tilsættes æggeblommer og smeltet smør.
Tilsidst vendes de stift piskede æggehvider forsigtigt i dejen, og æbleskiverne bages med smør i æbleskivepanden. 






torsdag den 14. november 2013

Hjemmelavet Tomat/Chili Chutney


Rester og atter rester, smide ud og smide ud = med penge ud af vinduet.
sylte er blevet en ny hobby for mig, der er en glimrede måde at udnytte de råvarer som man ved, man alligevel ikke for spist.
En chutney er lækker at putte på mange middagsretter, eksempelvis karryretter eller inden i en hjemmelavet glutenfri burger.
Ingredienser:
250 g Tomater
1 Chili
4 spsk Eddike
2 spsk Brun farin
1 løg
1 tsk atamon
2 spsk vand
 
Fremgangsmåde
vand og farin kommes i en gryde på lav varme. Lad farinen smelte ud i vandet. Imens vaskes tomater og chili. Løg og chili skæres fint ud, og tomaterne skæres over i halve. Kom grøntsagerne og eddike op i gryden og kog det sagte med farinen i 10 min. Smag evt. til med salt og peber.
Skyl et glas i atamon og held din varme chutney op i glasset og luk glasset til med låg.
 


torsdag den 7. november 2013

Stenalderbrød


Så let som en leg. Det er hvad det er, at bage stenalder brød. Ud over at det er meget nemt, kan brødet holde sig meget længe uden at det bliver tørt. Det er rart at man heller ikke behøver at stå over kødgryderne hver aften for at få noget at spise, men at man i stedet bare kan spise en rundtom.
Der er ingen regler for hvad man vil putte i sit brød, bland lige hvad du har lyst til.
 
500 g nødder og kerne (find 5 forskellige ting og brug 100 g af hver)
5 æg (1 æg pr. 100 g)
1 tsk. salt
1 dl olie
Hak eller blend dine nødder og kerne, man bestemmer jo selv hvor fint man vil have det. Bland med æg, olie og salt. Kom det op i en brødform og bag i 50 min på 160 g.
Tag brødet ud af formen og lad det køle af, spis derefter med en masse godt pålæg.



lørdag den 2. november 2013

Æbletærte

 
 
 
 
 

Endnu et blogindlæg om tærte, men denne gang med inspiration fra det søde køkken. Efter at havde lavet mørdej til min spinat tærte forleden, havde jeg kun brugt halvdelen af dejen og havde derfor dej tilbage til én tærte mere. Jeg tog min mørdej ud af køleskabet og æltede 50 g sukker ind i dejen.
Vi havde en kurv med æbler stående og jeg blev opfordret til at bruge dem, inden de blev dårlige og alligevel skulle smides ud.
Jeg har derudover været så heldig at min søde mor har foræret mig et mandolinjern, og det skulle afprøves, og mine æbler blev dets første offer. Tærten består at tre lag af tyndskåret æbler, som er lagt i en fin vifte. Imellem hvert lag er der en remonce. Remoncen glaserer alle æblerne og giver en lækker sødme hele tærten igennem. Kan serveres med lidt creme fraiche rørt op med vanilje.

Opskrift på mørdej http://glutenfriforbegyndere.blogspot.dk/2013/10/glutenfri-trte.html tilsæt 100 g sukker –  denne opskrift på mørdej er til 2 tærter.

Fyld til 1 tærte.
5 æbler.
100 g smør
1 spsk kanel
100 g brun farin
1 syltet ingefær.

Rul mørdejen ud, og beklæd tærteformen, prik med en gaffel i dejen. For bag  bunden i 6 min på 200 grader.
Imens skæres æblerne meget tyndt på et mandolinjern. Smelt smør sammen med kanel og farin i en gryde. Riv et syltet ingefær ned i remoncen.
Lav en vifte af æbler i tærte bunden og pensel dem med remoncen. Lav to lag mere med remonce imellem hvert lag og afslut med remonce på toppen. Bag tærten færdig i 20 min på 200 grader.

Tærten smager som en drøm.

torsdag den 31. oktober 2013

Kanelmuffins

 
 



Min nye bedste ven er kommet i form af en lille silekone beklædt muffin form. Jeg bruger dem til alt, især fordi de hjælper til at holde mit bagværk fugtigt og lækkert. Og især i den her opskrift hvor jeg benytter mig af remonce, hjælper min nye bedste ven til at remoncen bliver i kagen og ikke udover hele bagepladen.
Jeg har udviklet denne opskrift ved at bruge kanelsnegle som inspiration.  Jeg har før lavet alm. Kanel snegle som er glutenfrie, men jeg synes at de bliver tørre og kedelige meget hurtige og det er et helvede at arbejde med dejen. Men halleluja den her fremgangsmåde er nem.

Jeg laver ofte dejen om aftenen inden jeg går i seng, så den kan stå og koldhæve natten over. Det er ikke nødvendigt, men jeg har generelt størst succes med bagværk som har hævet koldt og længe.

Ingredienser:
½ pakke (450 g) Finax ( rød eller blå)
6 dl vand
25 g gær
1 knaps salt

Remonce:
200 g smør
200 g farin
1 spsk kanel.
2-3 æbler

Fremgangsmåde:
opløs gæren i lunket vand, og tilsæt lidt salt og mel. Rør det godt sammen, evt. med en røremaskine. Der må ikke være nogen klumper i dejen.  Det skal være en meget flydende dej, og skal ikke æltes.
Sæt dejen på køl i natten over. Hvis du ikke ønsker at kold hæve skal dejen stå lunt i 30 min.
Remonce: brug blød smør, og bland det med kanel og brunfarin. Riv æblerne og bland dem sammen med remoncen. Vend din remonce op i dejen og rør forsigtigt rundt. Dejen skal nu være to farvet.
kom dejen op i dine muffins forme og bag dem i 25-30 min. På 200 grader.  Kan også bages i en bradepande hvis man ønsker et kanelkagebrød i stedet for.






tirsdag den 29. oktober 2013

Glutenfri tærte





En mindre orkan forhindrede mig i at tage nogen steder hen i går aftes. Og jeg har desværre en tendens til at blive restløs, og når man på grund af lidt blæst bliver nødt til at holde sig inden døre, var det jo et fantastisk tidspunkt at eksperimentere med mørdej.
Min studiegruppe skulle alligevel komme dagen efter så jeg startede det lille bageri op, så var vi da sikret lidt lækkert til frokost. Og lækker frokost blev det, og ikke mindst velfortjent.

 
Ingredienser til 2 tærter.

Mørdej:
250 g gf. Mel (brugte en blanding af rød Finax og jyttemel)
50 g gf. Havregryn
1 knps salt
1 æg.
200 g smør

Fyld:
400 g spinat
350 g kød (brugte skinke, men kan også være laks eller noget tredje)
1 dl mælk
6 æg
300 g ost
salt og peber

Fremgangsmåde:
Mørdejen -  bland alle ingredienser sammen ( mal evt. din havregryn)
til der ikke klumper i dejen. Smøren skal være stue temperatur når du
arbejder med dejen. Dejen ligges på køl i 30 min.
Efter at havde været på køl i en halv times tid, deles dejen i to. Rul
dejen tyndt ud imellem 2 stykker bagepapir og tærte formen fores med
dejen. For bag bunden i 5 min på 200 grader.
Imens tærterne for bages laves fylden til tærten.
Pisk æggene med mælken, og bland derefter resten af ingredienserne
sammen. (hak dine grøntsager hvis der er nødvendigt) Jeg har i denne
opskrift brug spinat fra frost, og det har fungeret rigtig fint.
Fyldet kommes op i de for bagte tærte forme og bages yderlig 20-25 min.

fredag den 25. oktober 2013

Pasta med ostesovs


Som partner in crime til min kålsalat, lavede jeg denne meget lette og hurtige pastaret. Jeg må med hånden på hjertet fortælle at jeg er rigtig glad for alle pastaretter for man kan på de fleste få lov at putte ost på. Og endnu bedre hvis jeg kan få lov at svøbe min pasta ind i ostesovs, så er jeg for alvor glad. Denne ret er ikke noget gastronomisk vidunder, men den er hurtig at lave og passer godt til en hverdags aften, hvor man ikke føler for at stå flere timer og svede over kødgryderne.
I denne opskrift har jeg lavet en meget neutral ostesovs, da min kære søster også skulle kunne spise den. Jeg toppede den dog med parmesan, som efter min mening er kongen af alle oste. Retten tager 10-15 min at lave, så bliver det sku ikke meget nemmere.



Til 4 pers.
500 g glutenfri pasta.
200 g bacon ( man kan altid regulere, alt afhængig om man er til meget eller lidt bacon)
1 pakke fødeost – nautral
¼ L fløde ( jeg bruger kaffefløde, da man jo gerne vil passe lidt på vægten)
parmesan ( igen en smags sag, kan også helt undlades)
et stort bundt persille
salt og peber



Fremgangsmåde:
Sæt pastaen til at koge. Smid baconen på en pande og lad det bliver lækkert sprødt. Imens kommes fløde, ost og salt og peber i en gryde.  Lad osten smelte i fløden under lav varme.
Held vandet fra pastaen, og bland bacon og ostesovsen med pastaen. Hak persillen og bland ¾ af det i retten. Resten bruges som pynt på toppen, riv evt. parmesan over retten som finish.

mandag den 21. oktober 2013

Kålsalat



Spis efter sæsonen, og man kan spare en del penge. I øjeblikket kan man få kål i alle afskygninger og det er ekstremt billigt. Jeg synes jo at kål er en undervurderet grøntsag, og jeg bliver derfor altid ekstremt begejstret når de forskellige sorter dukker op i supermarkederne. Vi taler om en kilo pris på få kroner, det er jo helt fantastisk. Om det er hvidkål, grønkål eller palmekål er det alt i alt en grønsag som smager fantastisk.  Æbler er jeg også fan af, og de fås også til en pris, der er til at betale. Kål og æbler er fantastiske partnere og med en lille lækker vinaigre(fansy ord for dressing) over, er det sød musik i ens mund. Salaten kan spises til alt, om der er en lækker mør bøf eller en glutenfri pasta ret. Jeg har spicet salaten op med gulerødder og saltede græskarkærner.




Ingredienser:
Salaten:

8-10 Blade palmekål (kan også være andre former for kål)
4-5 Gulerødder
2-3 æbler
1 håndfuld græskærner (kan købes færdig lavede i alle supermarkeder)

Vinaigre:2 spsk. olie
1 tsk. Sennep
1 spsk. æble eddike
1 tsk. Honning
smag til med salt og peber.

Fremgangsmåde:
Skær kålen fint ud og put det i en skål. Skræl gulerødderne og skær dem meget fint på langs, evt. med et mandolinjern, eller med en kartoffelskræller. Fjern skroget fra æblerne og skær dem i små tern. Bland halvdelen, af græskarkernerne i blandingen med kål, æbler og gulerødder.

For at lave vinagren hældes alle ingredienserne sammen i en lille skål og blandes godt sammen, smag til med lidt salt og peber. Held din vinaigre hen over ”salaten” og bland det hele godt sammen, og afslut med resten af græskarkernerne på toppen som pynt.

søndag den 20. oktober 2013

En god start på dagen


Det handler om at få en god start på dagen. Få noget indenbords, der kan gøre en kampklar til resten af dagen. En stor udfordring for mig, når det kommer til morgenmad er at variere måltidet og gøre det spændende og lækkert. Og med glutten allergi er det meget begrænsende hvad der eksisterer af morgenmadsprodukter. Jeg er blevet rigtig glad for yoghurt på det sidste, og har derfor også fundet ud af at det er mere lækkert at lave sin egen müsli, end at spise det man kan få for de glutenfrie mærker. 
Man kan passende lave Müslien samtidig med man laver sine müslibarer til madpakken. Man har alligevel det hele stående fremme, så hvorfor rode hele køkkenet til to gange, når man kan nøjes med kun at gøre det én gang.  

Ingredienser: 
450 g Nødder, tørret frugt, kerner eller hvad man eller kan finde på. 
2 dl. Sukker

Fremgangsmåde: 
bland nødder, frugt osv. sammen.  Smelt sukkeret på panden (lad det ikke blive for brunt) held derefter din blanding på panden og lad det riste sammen med det smeltede sukker. Når blandingen er tilpas ristet tages det af panden og køles af på et stykke bagepapir. 

Spis evt. din müsli på græskyoghurt med friske bær (kan også være anden frugt) og top hele molevitten med en lille smugle honning eller sirup. Dette er en morgenmad som er guder værdige.


lørdag den 19. oktober 2013

Selvforsynende



Traditionelt er efterårsferien kaldt kartoffelferien, i vores familie er det nærmere æbleferie. Vi har i denne uge sørget for at få brugt mange at de nedfaldsfrugter som haven har at byde på i slutningen af oktober, det er blevet til æblejuice, druejuice og ribsjuice.
Fremgangsmåden er, pres, pres, pres og derefter kog juicen op med en lille smugle atamon, og sørg også for at rense flaskerne i atamon og så kan juicen holde sig meget længe og man kan mindes efteråret lidt længere.   

fredag den 18. oktober 2013

Müslibarer



Jeg har mange gange købt mig næsten fattig i figenstenger og de findes i alle verdens farver og smag. Jeg er rigtig glad for den hurtige lille snack, men er efterhånden også lidt træt af dem.  Jeg savner et alternativ til dem, og jeg har søgt og ledt efter glutenfrie müslibarer, men jeg finder kun meget dyre mærker som kun kan fås i specialbutikker eller på nettet. Jeg bliver meget hurtig lidt nærig over for sådanne produkter og tænker at det må jeg kunne gøre billiger selv.
Som mange andre glutenallergiker har jeg mange forskellige former for frø og nødder som en del af mit forråd, og det eneste jeg manglede for at kunne få müslibarerne i en fast form var en god fremgangsmåde og kondenseret mælk, så af sted i supermarkedet med mig. Den kondenserede mælk danner en form for karamel som kan bruges som bindemiddel af alle de dejlige nødder og kerne og giver samtidig en sød smag.

Har sammensat denne her opskrift så den kan bruges af alle og ikke kræver den store indkøbstur.  Denne opskrift på müslibarer er sammensat af noget så nemt, som hvad man lige har liggende. De kan sammensættes på alle mulige måder om med alle slags nødder og bær, eller med lidt peanut butter i hvis man skulle være til det. Der er ingen regler, bar bland og miks alt hvad du har lyst til.  
 
Ingredienser:
450 g blandede nødder, frø og bær (fx hirse, græskarkærner, kokosmel, mandler, hasselnødder, tørrede tranebær osv.)
4 dl. Gf.  Havregryn
2 spsk peanut butter (kan undlades)
1 dåse (400 g)kondenseret mælk den søde af slagsen.
Fremgangsmåde:
Afmål dine nødder, bær og frø og hak dem i mindre størrelser tilsæt derefter 4 dl havregryn til blandingen.  Den kondenserede mælk kommes op i en gryde, hvor den lunes. Held derefter din müsli-blanding op i gryden og bland det godt med sammen. Tryk derefter massen ud i en bradepande beklædt med bagepapir, put evt. vand eller olie på hænderne, det gør det en del nemmere at få en glat overflade på massen.
Bag midt i ovnen i 45 min på 125 grader.
Lad den bagte masse køle af i 30 min, og skær den derefter ud i den størrelse som du ønsker dine müslibarer.

søndag den 13. oktober 2013

Cheesecake



Med en dag med en masse regn og blæst udenfor, var der stemning for en dag og aften med hygge og god mad i det lille hjem.  I meget lang tid, har jeg haft lovet mine veninder at lave dem en cheesecake, og da de alle havde besluttet sig for at komme på denne kedelige efterårs dag, syntes jeg at det var på tide at opfylde deres ønske. Jeg gik derfor i gang med at udtænke mig en slagplan for dette vidunder af en kage. Jeg har tænk og tænkt, og ringet til min mor for at få gode råd, og endelig kom jeg op med en slagplan.
Under vejs i processen var jeg dog ved at rive håret ud af hovedet og kagen ud af vinduet, denne kage har været mit Alpe d'huez. Note til mig selv, husk  nu for pokker temperering!
På trods af mindre forhindringer blev dog alt i alt en rigtig god kage og veninderne fik deres appetit for cheesecake mættet. 

 
Ingredienser:
Bund:
200 g glutenfrie havregryn
100 g Mandler
1 sirup syltet ingefær ( kan undlades)
1 knps. Salt
1 stor spsk. Honning
150 g. Smør
Cremen:
200 g flødeost
500 g Creme fraiche
1 tsk vanilje sukker
125 g flormelis
2½ dl piskefløde
1 lime
4 plader husblas
Blåbær gelé
250 g blåbær
2 spsk. Vand
3 plader husblas
 
Femgangsmåde:
Bund:
Mandler, havregryn, salt og ingefær blendes til en fin mel.  På en pande smeltes smør og honning på svag varme (lad det ikke blive brunt). Når dette er smeltet hældes melblandingen på panden og vendes i det smeltede smør og honning. Derefter hældes massen i en springfor beklædt med bagepapir i, og bunden trykkes flad. Stil bunden på køl imens cremen forberedes. ( ca. 15 min)

Creme:
4 plader husblas ligges i et koldt vandbad i 5 minutter. I en skål piskes fløden til flødeskum hvor der derefter tilføres revet skal og saft for limen. I en anden skål piskes flødeost, creme fraiche, flormelis og vaniljesukker sammen, til der ikke længere er klumper.
Tag husblasen op af vandbadet og vrid den overskydende vand ud af, smelt dem derefter i et varmt vandbad.  Tag en lille smugle af flødeskummen fra og bland med den smeltede husblas (Det er her at der skal være fuld fokus, så husbladsen ikke skiller – temperering er ekstremt vigtigt! )
Bland derefter indholdet for alle skålene sammen.  Held derefter cremen over den kolde bund og lav en glat overflade. (lad bare kagen stå ude imens at geléen forberedes)
Gelé3 plader husblas ligges i et koldt vandbad i 5 minutter. Derefter sættes 150 g af blåbærende med 2 spsk. vand i kog i en gryde et par minutter (brug de resterende 100 g blåbær til pynt). Brug derefter en stavblender så det bliver en ensartet masse. Vrid vandet ud af husbladsen og put det i den varme gryde med blåbærende i og rør det ud i. lad geléen køle lidt af, og held den derefter ud over kagen. Pynt med de resterende bær, og sæt kagen på køl i minimum 4 timer. Derefter er den klar til servering.
Held og lykke med det.

onsdag den 9. oktober 2013

Boghvedepandekager




Pandekager er en klassiker, og de smager fantastisk. Jeg har derfor sammensat en opskrift på pandekager lavet på boghvedemel. Selvom navnet på melet er misvisende kan jeg forsikre jer om at det er glutenfrit.
Min søde farmor har bombarderet mig med hjemmelavede syltetøj, og det er på tide jeg for spist noget af det, og da syltetøj og pandekager altid har været kærester, følte jeg at det var på tide at komme op med en opskrift på gode glutenfrie pandekager.
 
6 styks boghvedepandekager:
Ingredienser: 
1 æg
2 dl boghvedemel
1 knps. Salt
2 spsk. Sukker
1 tsk. Vaniljesukker
½ dl. Olie (helst en neutral olie fx rapsolie)
2 dl mælk
1 dl vand
Fremgangsmåde:
slå ægget ud i en skål, tilsæt alle de tørre ingredienser + olien og rør rundt. Tilsæt vandet og bland igen. Ved ikke at putte alt væsken i med det samme, er det nemmere at røre dejen ud så der ikke kommer klumper i.
Når pandekagedejen er homogen tilsættes mælken og der røres igen.
Put lidt olie på panden og lad den blive godt varm inden du hælder dejen på. Lad pandekagen stege et par minutter på begge sider.
Velbekomme.
 

søndag den 6. oktober 2013

Hvorfor smide ud ?

Det er aldrig sjovt at smide mad ud, hermed heller ikke frugt. Jeg køber gerne 1 eller 2 kg æbler af gangen, og det er ikke altid jeg for spist dem alle inden de begynder at blive en smugle kedelige. Og med min altid prøven på at spare hvor der spares kan er jeg derfor gået i gang med den helt store sylte omgang. På den måde behøver jeg ikke smide frugt ud og man kan altid spise syltede æbler og pærer med råcreme til på en kold efterårsaften. 

Ingredienser: 
1 kg pærer eller æbler
 400 g sukker 
1 tsk. Vaniljesukker 
½ dl. Eddike
3 dl. vand 
1 tsk.  Atamon

 

Fremgangsmåde: 
Skræl frugten og fjern kærnehuset, og put frugten i en skål med koldt vand (evt. med lidt citron i så frugten ikke bliver brun) 
Bland de andre ingredienser i en gryde og kog det til en sirup, put derefter frugten op i gryden og kog i ca. 5 min. 
Imens frugten koger skyl nogle glas i lidt atamon, og held derefter frugten op i glassene. Kog derefter siruppen ind under svag varme. Held derefter siruppen over frugten og put derefter låg på glassene.

Jeg har i min syltede æbler kogt dem med 3 kanelstænger, dette giver en god og lidt anderledes smag. Jeg har ladet kanelstængerne blive ved frugten, så de samtidig kan pynte og give ekstra smag til æblerne.

 

 

 

Efterårs æble muffins


Det er nu blevet efterår, og man skal derfor udnytte de frugter som naturen giver os. 
Jeg er så heldig at mine kære forældre har en have der forsyner dem med æbler i store stakke og dem tager jeg gladelig med hjem. De æbler kan passende bruges til disse lækre, fugtige og helt fantastiske æble muffins.

Opskrift på 12 æblemuffins. 


2 æg 
175 g sukker 
1 dl. Olie 
125 g majsmel 
125 g Jyttemel (der kan bruges kartoffelmel, hirsemel eller Finax i stedet ) 
2 tsk bagepulver 
1 knsp. Salt 
2 dl kærnemælk ( der kan også bruges creme fraiche ) 
500 g æbler 
1 tsk kanel.

Toping: 
1 pakke fløde ost. 
100 g blødt smør
200/300 flormelis. 
(bland alle ingredienserne og pisk cremen om med en elpisker, til den er blød og homogen)

Brændte mandler til pynt.
100 g mandler 
1 dl sukker. 
(smelt sukkeret på en pande, og tilsæt mandlerne i karamellen. Lad mandlerne køle af på et stykke bagepapir)

Fremgangsmåde.

Tænd oven på 200g. pisk æg og sukker til en tyk creme, pisk olien i cremen lidt af gangen i en tynd stråle. 
bland alle de tørre ingredienser sammen, og bland med ægge-cremen. Tilsæt kærnemælken til rør den godt sammen, tilsæt kanelen.  Skræl og riv æblerne og bland med dejen. Fyld op i muffin formene. Bag i ca. 15-20 min.

Lad kagerne køle helt af inden du putter toping og mandler på.

Denne opskrift kan også bruges til at lave en kage i f.eks. En springform. Det er en virkelig lækker opskrift og er altid populær iblandt mine bekendte. 

Pizza til fryseren

Jeg er blevet træt af at købe alt for dyrt mad i kantinen på studiet og er derfor gået i gang med at eksperimentere med pizza. Jeg har haft dårlig erfaring med at bundende ikke bliver lækre og sprøde, og de er svære at arbejde med og få rullet ud på pladen.

Derfor er jeg kommet om med denne dejlige nemme fremgangsmåde, som gør det super nemt at lave helt fantastiske gode pizzaer....

Jeg benytter egentlig bare Finax pakkerne, det kan være den røde, grønne eller blå. I denne position har jeg benyttet den grønne for at få lidt bid i pizzaen. Jeg bruger en halv pakke Finax til ca. 4 pizzaer. I stedet for at følge opskriften der står på siden af parken så gør som mig og lav en nærmest flydende dej som du ”spartler ud på bagepladen” på den måde får man en lækker tynd bund som samtidig er sprød.

dvs. ca. 6 dl. vand til en halv pakke Finax.
1 dl. olie
25 g gær
lidt salt


bland gæren i vandet og tilsæt olie og salt. rør derefter 450 g Finax i vandet og rør godt rundt, til der ikke længere er klumper i dejen. dejen skal være godt flydende, hvis ikke den er det så tilsæt lidt ekstra vand. Dejen skal ikke ældes.
Lad den hæve i 30 min. 
 
Spartel dejen ud på pladen meget tyndt.
For bag bunden i 10 min på 200 grader i ovnen, og tag den derefter ud og vend bunden om og put derefter det ønskede fyld på og bag igen i 15 min på 200 grader.

De smager helt fantastiske og er nemme at fryse ned og er lige til at tage med i tasken så man kan få noget frokost.

Husk det er kun fantasien der sætter grænser, man kan jo også bage bundende i lidt længere tid og derefter putte frisk fyld på, som f.eks. parmaskinke, pesto, rucola og frisk mozzarella ost. Denne form for pizza kan desværre i fryses men er et godt middagsmåltid til familien eller en hygge stund med vennerne. Held og lykke med det.